0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

26. nov. 2018

Tilbudssæson: Her har flest købt sommerhus

Mange danskere har realiseret drømmen om deres eget sommerhus. Her kan se, hvor der er købt flest sommerhuse i år, og finde ud af, om du også har råd til dit eget fristed.

© danbolig

© danbolig

Udsigten til lange dage i haven, badeture i det salte havvand og sene aftener på terrassen har fået mange til at købe deres eget sommerhus. Det viser tal fra Boliga, der har undersøgt købernes aktivitet på sommerhusmarkedet.

I år er der særligt byer som Ebeltoft, Jægerspris og Nykøbing Sjælland, der har tiltrukket køberne. Samlet set er der solgt 485 sommerhuse i de tre postdistrikter i årets første tre kvartaler. Det gør byerne til de steder, hvor der i år er solgt flest sommerhuse.

”De populære sommerhusområder har tiltrukket mange købere de seneste år. Forklaringen skal findes i, at områderne har et pænt udbud af sommerhuse til salg, og selvom priserne er steget, er kvadratmeterpriserne stadig forholdsvis lave,” siger Signe Poulsen, der er presse- og kommunikationsansvarlig hos danbolig.

”Det giver køberne meget at vælge mellem, og når priserne samtidig er i den lave ende, kan flere få foden inden for på markedet og realisere drømmen om et sommerhus,” tilføjer hun.

Tjek: Hvor meget kan du købe sommerhus for?

I Jægerspris, Ebeltoft og Nykøbing Sjælland var sommerhusene i tredje kvartal i gennemsnit udbudt til salg for mellem 15.000 og 20.000 kroner pr. kvadratmeter.

Landets største sommerhushandler

Mens udbudspriserne i sommerhusområderne Tisvildeleje, Hornbæk, Skagen og Egå, der traditionelt trækker landets største sommerhushandler, i tredje kvartal lød på mellem 34.000 og 43.400 kroner pr. kvadratmeter. Det viser tal fra Boliga.

"I Tisvilde og Hornbæk kan sommerhusejerne se tilbage på et par år med rigtig pæne prisstigninger og en flot handelsaktivitet. Der er relativt få sommerhuse til salg i de to eksklusive områder, og når der er flere købere til de samme varer, smitter det positivt af på priserne," siger Signe Poulsen fra danbolig.

"Kvadratmeterpriserne er således steget fra et højt niveau til et endnu højere niveau, så selvom vi for længst har skiftet sommerkulør og badetøj ud med varme drikke og vintertøj, kan sommerhusejerne se tilbage på en rigtig god sommer og et rigtig godt år," siger hun.  

Sommerhusdrømme: Se sommerhuse til salg

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig