0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

11. jul. 2018

Sommerhuse med usynlige ejere

Hver fjerde voksne dansker uden fritidsbolig drømmer om deres eget fristed, viser nye tal. Læs analysen af tallene fra Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Af Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea © Nordea

Af Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea © Nordea

Hver femte husstand har helt eller delvist egen fritidsbolig. 15 procent har en her i landet og 6 procent har en i udlandet. Hver fjerde voksne dansker uden fritidsbolig drømmer om én, som ofte skal ligge i udlandet. Vi bruger typisk fritidsboligen 30 dage om året. Det viser en ny måling, som YouGov har udført for Nordea.

Danmarks Statistiks tal viser, at der ligger omkring 220.000 sommerhuse i Danmark. 15 procent af de danske husstande ejer helt eller delvist en fritidsbolig. Det svarer til 400.000 husstande med ’egen’ fritidsbolig i Danmark, hvis de selv skal sige det.

Sommerhusberegner: Så meget kan du låne

En af fem husstande har egen fritidsbolig, når de selv skal sige det
Når flere svarer ’ja’, end der er huse, dækker det dels over, at mange fritidshuse ejes i lige sameje mellem to ejere, dels at en del voksne børn har stærke ejerfornemmelser for en fritidsbolig, som ifølge Tingbogen ejes af deres forældre eller svigerforældre. Det betyder, at de har mulighed for at bruge huset, som var det deres eget. Man kan kalde det familiebaseret deleøkonomi.

For 160.000 husstande ligger fritidsboligen i udlandet. Der findes ikke officielle tal. Men tallet dækker bredt over både timeshare boligen, man kun har adgang til en uge om året, og til huset man ejer fuldt året rundt. Det er især husstande med en høj indkomst, der har egen fritidsbolig.

Hver fjerde voksne dansker uden fritidsbolig drømmer om én
Mange, 900.000 voksne danskere uden fritidsbolig, drømmer om at få deres egen. Halvdelen drømmer om et sommerhus i Danmark, mens lige så mange drømmer om fritidsbolig med adresse i udlandet.

Og selvom danskerne drømmer store drømme om fritidsboliger i udlandet, ender det med et sommerhus ved en dansk strand. Målingen viser, at det især er dem med børn, som drømmer om egen fritidsbolig.

Se de mange sommerhuse til salg her

Danskerne bruger typisk deres fritidsbolig en måned om året

De med fritidsbolig bruger den typisk kun en måned om året eller 30 dage. Er du 55 år eller ældre, er du storforbruger af din fritidsbolig og er der typisk i 50 dage hvert år.

De med fritidsbolig, bruger den typisk kun en måned om året eller 30 dage. Er du 55 år eller ældre, er du storforbruger af din fritidsbolig og er der typisk i 50 dage hvert år. Det samme gælder alle dem, der bevidst vælger at holde deres sommer i Danmark, når vejret er bedst.

Seniorer dominerer ejermarkedet af fritidsboliger. Målingen sammenholdt med andre tal tyder på, at en del børnefamilier har adgang til at bruge forældre eller svigerforældres fritidsbolig. Børnefamilierne tilbringer typisk i 22 dage om året i fritidsboligen. Samlet set bruges hver eneste fritidsbolig altså mere, end man tror.

Kun omkring hver femte holder hele sommerferien i fritidsboligen
Selvom man har en fritidsbolig, er det ikke ensbetydende med, at man holder hele sin sommerferie der. Det gælder for bare 22 procent. Det mest almindelige er, at man som 52 procent af fritidshusejerne både er i sit sommerhus og andre steder. Hver tiende holder slet ikke sommerferie i deres fritidsbolig.

Køber man sommerhus, er det ikke enten eller. For de fleste er det både og, så man har et fritidshus, som man er i noget af ferien, og så kommer man også på ferie i udlandet.

Hvad koster drømmen om em fritidsbolig?
Vil man købe et sommerhus i Danmark til 1,2 mio. kroner, koster det 6.500 - 7.300 kroner hver måned, hvis købet er fuldt lånefinansieret. Vælger man at leje huset ud gennem tredjemand efter de nye regler, er udgiften 3.000 kroner lavere hver måned.

Så meget koster det at købe og have fritidshus
Drømmer du om et fritidshus? Et fritidshus er skønt, men hvad koster det at eje et?

Et sommerhus til 1,2 mio. kr.,  er hvad et gennemsnitligt sommerhus koster på landsplan:

Købet finansieres:

Alternativ 1: Fast rente
Finansieres med:
60 pct. 30-årigt fastforrentet 2 pct. lån uden afdrag
15 pct. 30-årigt fastforrentet 2 pct. lån med afdrag
20 pct. 10-årigt banklån
5 pct. udbetaling
Månedlig ydelse efter skat = 4.230 kr.
Andre omkostninger*             3.000 kr.
I alt                                                7.230 kr.


Alternativ 2: Variabel rente F3-lån
Finansieres med:
60 pct. F3-lån uden afdrag
15 pct. F3-lån med afdrag
20 pct. 10-årigt banklån
5 pct. udbetaling
Månedlig ydelse efter skat = 3.460 kr.
Andre omkostninger*             3.000 kr.
I alt                                                6.460 kr.

*Andre omkostninger:
Boligskatter (grundskyld og ejendomsværdiskat) = ca. 2.000 kr./mdr. (estimat - forskelle mellem de enkelte landsdele)
Renovation = 125 kr./mdr. (kommuneafhængigt – og kan afhænge af, om der også tømmes skraldespand om vinteren)
Grundejerforening = 80 kr./mdr. (estimat)
Vedligeholdelse = 830 kr. (estimat, der svarere til ca. 10.000 kr. om året. Der kan være store individuelle forskelle)
Fritidsboligen skal forsikres = ca. 2.500 kr. om året eller 210 kr./mdr.
I alt = 3.245 kr.
Afrundet estimat 3.000 kr./mdr.

Transporten koster
Husk lige transportudgifterne i budgettet, hvis fritidsboligen ligger langt væk. Bor du på fastlandet, kan det koste op mod et par tusind kroner alt inklusive at tage et smut til fritidshuset på Bornholm. Ligger fritidsboligen i udlandet kan transportudgifterne også mærkes i budgettet.

Måske lejer du ud og får penge i kassen
Hver femte lejer deres fritidshus ud. De nye regler for udlejning af fritidshus giver et bundfradrag på 40.000 kr. årligt svarende til 3.333 kr./mdr.

Bundfradraget er betinget af, at udlejningen sker gennem en tredjepart – fx en deleøkonomisk platform eller et udlejningsbureau – der indberetter dine fulde lejeindtægter til skattemyndighederne.

Tjener du på udlejning ud over bundfradraget beskattes alene 60 pct. af denne indkomst som kapitalindkomst, og det vil typisk være 37,7/42 procent. Din skatteprocent afhænger af om nettokapitalindkomsten er over eller under bundfradraget på 43.800 kr. for enlige og 87.600 for ægtepar.

Ovennævnte bundfradrag gælder kun, hvis de fulde lejeindtægter indberettes til Skat af en tredjepart. Ellers er bundfradraget 11.000 kr. årligt ved udlejning af fritidshuset.

Du kan også nøjes med at bytte fritidshus
Det er blevet meget almindeligt, at folk med egen fritidsbolig bytter hus med en anden familie. Husbyttekoncepter, hvor der ikke er penge mellem parterne, er blevet meget almindelige. Det betyder, at fritidsbolig bruges mere, og at man selv kommer ud og ser noget nyt.

Kilde: Nordea

Vil du læse flere nyheder fra boligmarkedet?
Tilmeld dig danboligs nyhedsbrev her.

Tilmeld dig Nordea Kredits nyhedsbrev her.

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig