0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

17. nov. 2016

Så meget er dit hus steget i værdi

Over hele landet er boligejere blevet en lille smule rigere hver dag det seneste år. Her kan du læse, hvor meget rigere boligejerne er blevet i dit område.

Over hele landet er boligejerne blevet en lille smule rigere hver dag det seneste år. Det viser de seneste tal fra Realkreditrådet. Foto: danbolig

Over hele landet er boligejerne blevet en lille smule rigere hver dag det seneste år. Det viser de seneste tal fra Realkreditrådet. Foto: danbolig

Boligejerne over hele landet kan sende friværdien en venlig tanke, hver gang de træder ind på deres grund. Ejerskabet betyder nemlig, at de er blevet en lille smule rigere hver eneste dag det seneste år. Det viser beregninger fra Nordea Kredit på baggrund af tal fra Realkreditrådet.

På landsplan er kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse steget med 5,1 procent fra 2. kvartal sidste år til andet kvartal i år. Det betyder, at et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i dag koster 1.712.000 kroner, hvilket er 83.000 kroner mere end for et år siden.

”Det svarer til, at boligejerne på landsplan har fået en gevinst på 6.900 kroner hver måned det seneste år, bare ved at stå som ejere af huset. Det er ikke nogen dårlig gevinst, når man samtidig tager i betragtning, at den er skattefri,” siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit. 

Stigninger skaber optimisme

Den positive husprisudvikling er en god nyhed for boligmarkedet, mener Per Bie, der er administrerende direktør i danbolig a/s.

”Når køberne ser lyst på fremtiden og har tillid til deres fremtidige jobsituation, kan vi se, at det har en positiv effekt på boligpriserne, og det har inspireret mange til at få en salgsvurdering af deres bolig og skrive sig op i vores køberkartotek,” siger Per Bie og fortsætter:

”Det positive fremtidsscenarie gøder dermed motivationen for at slå sig ned i vores område. Samtidig er den gunstige prisudvikling et glædeligt tegn på, at boligmarkedet fortsat bevæger sig i den rigtige retning,” siger han og forklarer, at det i øjeblikket er attraktivt at være boligejer.

Rentefald og øget friværdi

Køber man i dag et hus til 1 mio. kroner og finansierer det med et 30-årigt fastforrentet realkreditlån uden afdrag på 800.000 kroner, et 10-årigt banklån på 150.000 kroner og en udbetaling på de sidste 50.000 kroner, så ligger den månedlige ydelse efter skat på 2.860 kroner, hvoraf cirka 1.000 kroner er afdrag.

”Holder man ydelsen op imod den gevinst, boligejerne i øjeblikket trækker hjem i form af værdistigninger, er det ikke nogen stor udgift, boligejerne har haft til at bo det seneste år. I store dele af landet er friværdierne nemlig steget mere, end boligejerne har betalt til bank og realkredit,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Lav rente forklarer prisstigninger

Forklaringen på de stigende priser skal særligt findes i det kontinuerlige rentefald, vi har oplevet i 2016, hvor det måned efter måned er blevet billigere at låne og nemmere og blive kreditgodkendt. På den baggrund er det ikke overraskende, at priserne stiger i store dele af landet, forklarer Lise Nytoft Bergmann:

”Vi er optimistiske på boligprisudviklingen i den kommende tid, om end vi ikke forventer, at 2017 og 2018 vil byde på helt så store prisstigninger som 2016. Konkret forventer vi, at huspriserne vil stige med mellem 2 og 2,5 procent i begge år, hvis man måler udviklingen fra årets indgang til årets udgang,” siger hun.

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig